100 % uforpligtende og omkostningsfrit for dig

Ørsted

Ørsted blev i 2021 kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab af Corporate Knights' Global 100-indeks. Selskabet er også at finde på CDP's A-liste over virksomheder, som globalt set arbejder mod klimaforandringerne. Ørsted stiler mod at være »stort set« CO2-neutral i 2025.

Men Ørsteds historie starter et mere sort sted. Det danske energiselskab har nemlig ikke altid støttet grøn energi.

Energi-selskabet Ørsted - fra sort til grønt

Ørsted er opkaldt efter den danske fysiker H. C. Ørsted, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen. Hans banebrydende opfindelse skulle føre til det, vi i dag kender som elektricitet. Navne-inspirationen blev dog ikke vel modtaget af H.C. Ørsteds efterkommere, som stævnede selskabet for at have taget deres familienavn uden at have fået grønt lys til det. Ørsted blev dog frikendt og kunne beholde navnet.

I perioden omkring navneskiftet solgte DONG sin olie-og gasforretning fra og besluttede at udfase brugen af kul på sine kraftværker i 2023. Ambitionen var at blive et fokuseret havvindenergiselskab.

Anholt vindmøllefarm Ørsted
Ørsteds vindmøllefarm på Anholt. Investeringen i vindenergi er en af de bærende i firmaets omstilling fra sort til grøn energi. Foto: Ørsted 

DONG bliver til Ørsted

Elselskabet Ørsted hedder dog til at starte med noget helt andet, nemlig Dansk Olie & Naturgas A/S:

  • 1973: Oliekrisen har ramt Danmark og den danske regering ønsker at være mindre afhængig af olie fra mellemøsten og Nordsøen. Derfor stifter de DONG, Dansk Olie og Naturgas A/S.
  • 1991: Den danske stat skaber verdens første havvindmøllepark, Vindeby. Det består af 11 vindmøller og kan levere strøm til 2200 husstande. Vindeby eksisterer frem til 2017.
  • 1998: Den danske stat skaber yderligere frem havvindmølleparker.
  • 2006: Staten liberaliserer det dansk el- og gasmarked og derfor fusionerer DONG med energiselskaberne Elsam, Nesa, Københavns Energi, Energi E2 og Frederiksberg Forsyning. DONG hedder nu DONG Energy. Dong Energi har året forinden købt gasfeltet Ormen Lange for at begynde at fokusere mere på gas end på olie.
  • 2008: DONG Energy vil omstille selskabet fra sort til grøn energi. Derfor investerer de i udviklingen af havvindmølleparker både herhjemme og i udlandet. De begynder også at konvertere deres kraftværker til at køre mere på biomasse, som dog siden har vist sig knap så bæredygtigt og ikke CO2-neutralt.
  • 2012: Energisektoren rammes af faldende oliepriser. Flere energiselskaber i Europa er under pres, herunder Dong Energy. Olie- og gasfelter bliver nedskrevet, og Dong Energy kører med et milliard-underskud.
  • 2013: Den danske stat sælger, til stor folkelig og politisk vrede, 19 procent af DONG Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Goldman Sach etablerer en række skuffeselskaber og undslipper dermed at betale udbytteskat til Danmark. Den danske energikoncern SEAS-NVE beholder sine aktier på
  • 2016: Dong Energy bliver børsnoteret. Det, der i dag hedder Ørsted-aktier, er noteret på Nasdaq Copenhagen.
  • 2017: Det sidste skridt væk fra sort energi, bliver en realitet, da DONG Energy sælger deres olie- og gasforretning til INEOS, en britisk kemivirksomhed. Dong Energy, som altså ikke længere har at gøre med olie og naturgas, skifter samtidig navn til Ørsted. Ørsted har som målsætning at fokusere på havvindmølleenergi og udfase brugen af kul på kraftværker helt i 2023.
  • Samme år trækker Goldman-Sachs sig helt ud af Ørsted med en fortjeneste på 12,4 milliarder på blot fire år.
  • 2020: SEAS-NVE køber Radius og Ørsteds privatkundeforretning og udendørsbelysningsforretning.

Du kan blive klogere på energimarkedet, strømpriser og meget mere her.

skærbækværket ørsted
Ørsted opererer Skærbæksværket, et træflisfyret kraftværk ved Skærbæk i Sydjylland. Foto: Ørsted

Produkter hos Ørsted

Ørsted har fire "grønne løsninger": Havvind, bioenergi, landvind, solenergi/lagring. Selskabet står bag mere end 25 procent af verdens havvindenergi, blandt fra verdens største vindmøllepark, Walney Extension, der ligger i Storbritannien. Parken forsyner over 600.000 mennesker med strøm.

Trustpilot - hvad siger kunderne i Danmark

Ørsted har i dag ikke private kunder, men fokuserer derimod på erhvervskunder. På Trustpilot.dk får virksomheden 3,5 ud af 5 stjerner, hvilket svarer til middel.

Erhvervskunderne kan vælge mellem tre produkter:

FLEXPRIS - til større virksomheder. Prisen per kWh er variabel og følger markedet. Der er ingen binding og mulighed for prisovervågning.

FAST PRIS - til større virksomheder. Her ligger pris per kWh fast i leveringsperioden, hvilket giver en større budgetsikkerhed. Minimumforbruget er 100.000 kWh om året.

TANK PRIS. Forudbetalt strøm - til mindre virksomheder. Strømmen sælges til markedspris, og du bruger op til 100.000 kWh om året. Ingen binding.

Hvor meget du betaler for strøm, har dog ikke kun at gøre med priserne hos din leverandør. Læs artiklen: Hvordan sparer jeg på strøm i hjemmet - 10 tips.
 

Avedøreværket kontrolrum
Kontrolrummet i Avedøreværket, der leverer el og varme til de danske kunder. Foto: Ørsted

FAKTA OM ØRSTED

Ørsted har 7,700 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark, og forretningen består af 'Offshore', 'Onshore' og 'Markets & Bioenergy'. Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Administrerende direktør og koncernchef hedder Mads Nipper.

Ørsted producerer grøn strøm svarende til forbruget til 15 millioner menneskers. Tallet skal fordobles til 30 millioner inden 2025. 

Vil du skifte elleverandør til Ørsted? Så læs artiklen: Hvordan skifter jeg elleverandør?

Ørsted Kundeservice og adresse

Ørsted A/S

Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

+45 99 55 11 11

info@orsted.com

Ørsted Salg & Service A/S

Kundeservice

Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia

CVR 272 105 38

Det tager ikke mere end 2 minutter af din tid

Tjek om du også kan spare penge på en ny aftale, der er tilpasset dine behov. Udfyld en formular og modtag et tilbud - gratis og uforpligtende.