Varmepumpe, gas eller olie - hvad koster varme om måneden?

Varmeregningen er en vægtig post i de fleste familier. Det er derfor en stor beslutning at skifte sin nuværende varmekilde ud med en anden. For hvad er egentlig billigst - og kan en ny investering betale sig på lang sigt?

Samtidig ser vi hastigt stigende priser på både el, olie og gas, hvilket har gjort det endnu sværere at finde rundt i junglen af varmeformer.

For er det nu, at du skal skrotte et gammelt oliefyr og gå over til fx. elvarme i form af en varmepumpe? Eller ser du helst ikke, at dit elforbrug stiger nu, hvor prisen per kilowatt time bliver dyrere og dyrere?

Varmepumpen er stadig den billigste opvarmningsform

Vi har tjekket, hvor mange penge det koster årligt at holde et typisk parcelhus kørende med henholdsvis jordvarme, luft-til-vand varmepumpe, et gammel oliefyr, fjernvarme, gasfyr og et nyere, kondenserende oliefyr.

Og det viser sig, trods stigende elpriser, at jordvarme og varmepumpe luft-til-vand stadig er billigst i drift.

Vi har beregnet den årlige udgift ud fra, hvad der svarer til forbruget for en gennemsnitlig familie på fire i et almindeligt parcelhus på ca. 140 m2. Prisen på dit strømforbrug pr. år kan selvfølgelig være større eller mindre afhængig af flere faktorer.

For eksempel, om du bor i lejlighed eller hus, om du bor i et ældre hus uden megen isolering, eller om du har hjemme i et nyt hus, der er isoleret efter alle kunstens regler.

Fjernvarme kan også være en billig opvarmningsform. Nogle steder i landet endda den billigste. Desværre er der ekstremt stor forskel på priserne, afhængigt af, hvor du bor. Faktisk veksler priserne med mellem hele 7.400 kr. årligt til 25.893 kroner årligt for opvarmning af et standardhus.

Det skyldes blandt andet, at der er forskel på forsyningernes produktionsomkostninger, ligesom at nogle forsyninger har et større varmetab i deres ledningsnet. Og så er det øvrigt heller ikke alle husstande, der har adgang til fjernvarme.

Du kan læse mere om de varierende fjernvarmepriser her.

Varmeforbrug - hvad koster de forskellige energikilder om året?

Tallene er beregnet ud fra, hvad der svarer til forbruget for en gennemsnitlig familie på fire i et almindeligt parcelhus på ca. 140-150 m2. Priserne er de gennemsnitlige priser i oktober måned 2021.

*fjernvarme-priserne varierer ekstremt meget afhængigt af, hvor du bor i landet. Det skyldes forskel i blandt andet produktionsomkostninger

Elradiatorer er uden tvivl den dyreste varmekilde

Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, at elradiatorer løber med prisen som den dyreste varmekilde. Elradiatorer har traditionelt set været en rigtig dyr varmekilde, og med de stigende elpriser er det kun blevet endnu dyrere at bruge dem.

Fjernvarme og varmepumper er klart den billigste varmekilde

De nyeste priser giver et klart billede af, at de billigste varmekilder i 2023 bliver fjernvarme og varmepumper. Kigger man kun på ‘den rene’ pris, er en jordvarmepumpe det billigste valg skarpt efterfulgt af fjernvarme og luft til vand varmepumper.

Læg mærke til, at der en relativt stor prisforskel på de forskellige varmepumper, afhængigt af om man har gulvvarme eller ej. Der er nemlig et par tusinde kroner at spare, hvis man har gulvvarme. Det skyldes, at effektiviteten i en varmepumpe øges, jo lavere vandets fremløbstemperatur er.

Skal man i 2023 skifte opvarmningsform og varmekilde, er fjernvarme umiddelbart det billigste valg foran varmepumper. Der er dog to væsentlige faktorer omkring fjernvarme, som er værd at have med i ligningen.

Dels er det ikke alle steder i Danmark, at man har mulighed for at få fjernvarme endnu, men prisen kan også variere enormt meget. Prisen på fjernvarme er generelt steget det sidste stykke tid, og de seneste tal (fra august 2022) viser altså en gennemsnitspris på 13.584 kr. inklusive moms.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få fjernvarme? Så kan du tjekke det lige her.

Dog kan man på Forsyningtilsynets hjemmeside se, at prisen varierer fra 7.536 kr. hos et selskab til 41.888 kr. om året hos et andet. Dette skal man altså virkelig være opmærksom på, hvis man overvejer fjernvarme som varmekilde.

Udover at være den billigste varmekilde er fjernvarme og de forskellige varmepumper også de mest bæredygtige valg, når det kommer til opvarmning af boligen. Så udover at kunne spare kroner og øre kan man altså også lave en CO2-besparelse, hvis man skifter til disse fra f.eks. et olie- eller naturgasfyr.

Få tilbud på en ny varmepumpe

Du betaler mindre i elafgift med en varmepumpe

Vidste du, at hvis du har installeret jordvarme eller en varmepumpe luft-til-vand, så betaler du mindre i afgift for al den el, du bruger, som ligger ud over 4000 kWh årligt? Uanset hvilket elselskab, du bruger.

Din elregning består nemlig af knap 90 procent afgifter, mens den rene el kun udgør cirka 11 procent. Derfor har det stor betydning for dig, hvis du skal betale mindre i afgift. Du kan i øvrigt læse mere om elpriser og afgifter her.

4000 kWh er det gennemsnitlige årlige forbrug for en familie på fire i et almindeligt, moderne parcelhus. Altså det elforbrug, som går til el-apparater og hårde hvidevarer - med andre ord alt det el, som du suger ud af dine stikkontakter, og som IKKE har med opvarmning at gøre.

Varmepumper giver mere el, end de forbruger

En faktor, der gør varmepumper billige i drift, er at de giver mellem 3-5 gange så meget energi tilbage, som de anvender. Læg mærke til varmepumpens SCOP-værdi (seasonal coefficient of performance).

En SCOP-værdi på for eksempel 4,8 betyder, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,8 gange så meget energi tilbage. El bruger el, eller rettere en varmepumpe bruger el - men den skaber altså mere, end den bruger.

Hvorfor stiger priserne på el, gas og olie?

De fleste forbrugere har med skræk set priserne på el, gas og olie stige til rekordhøjder. Men hvorfor stiger samtlige priser?

Det skyldes blandt andet, at markederne påvirker hinanden. Olieprisen er på sit højeste niveau i to år - og da olieprisen er med til at fastsætte prisen på gas og kul, som bruges til at lave energi (også el-energi) - ja, så stiger elpriserne også.

Derudover har vejret haft en stor finger med i spillet. Over hele Europa har vi haft lave temperaturer både hen over vinteren og i foråret, hvilket naturligt får landene til at skrue mere op for varmen og forbruget. Det giver en større efterspørgsel på energi, og sammenholdt med et mindre udbud, presses priserne i vejret.

Og her kommer det tyske marked ind i billedet. De tyske elpriser har været så høje, at Tyskland har kigget mod Nordens billigere elpriser og opkøbt en del af den el, som de nordiske lande ellers har haft adgang til. Samtidig er der underskud på den såkaldte hydrobalance.

Det betyder, at på grund af tørke, er beholdningen af vand usædvanligt lav i de norske vandkraftværker. Den nordiske elproduktion er altså i forvejen lavere end vanligt. Dertil kommer, at vi har haft mindre vind - og vindmølleparkerne kan altså heller ikke følge med det større forbrug.

Alt taget i betragtning er der ikke noget at sige til, at priserne stiger hele vejen rundt. Og de kommer formentlig til at stige lidt endnu. Men det kan altså stadig betale sig at investere i en varmepumpe. Afhængig af den varmeform, du skifter fra, vil selve investeringen i anskaffelsen af en varmepumpe desuden have betalt sig selv hjem efter 5-10 år.

Læs også artiklen: Elpriser stiger fortsat - sådan sparer du 2500 kroner om året

Vil du spare penge? Skift til varmepumpe

Det kan være svært at finde hoved og hale i de mange varmepumper på markedet. Som altid, er det en god start at indhente forskellige tilbud, så du kan sammenligne dem og vælge den billigste. Og måske endda få forhandlet en endnu bedre aftale på plads.

Udfylder du formularen her på siden, vil du blive kontakt af op til tre varmepumpeleverandører, som alle kæmper om at få dig som kunde. Det er helt gratis og uforpligtende, og du slipper for besværet med selv at ringe rundt.

Viktor West Andersen

Viktor West er Head of Content hos Tjenestetorvet. Han har i flere år arbejdet med SEO og tekstforfatning og hjælper i sin fritid også mindre virksomheder med at øge kvaliteten af deres indhold. Han skriver hovedsageligt om energioptimering og personlig økonomi og har oparbejdet sig meget viden inden for disse felter. Tidligere har Viktor siddet som Account Manager her hos Tjenestetorvet, hvor han i dialog med vores leverandører blev klogere på markedet omkring energioptimering og privatøkonomi.

61687317

viktor@tjenestetorvet.dk