Forsikring
5 min læsetid
Sidst opdateret: 02 oktober 2023

Forsikringspræmie | Hvad er det?

Forsikringspræmie er et af mange begreber, som man skal sætte sig ind i, når man skal tegne forsikringer. Generelt set er der rigeligt at sætte sig ind i, og derfor vil gerne hjælpe med at gøre det lidt nemmere for dig.
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Vi kigger herunder på, hvad en forsikringspræmie helt præcist er, hvor navnet kommer fra og hvordan du kan skrue op og ned for din forsikringspræmie.

Hvad er en forsikringspræmie?

Forsikringspræmien er den pris, som du betaler for din forsikring. 

Derfor kan man sige, at ordet 'forsikringspræmie' måske kan lyde lidt misvisende. For det har altså ingenting at gøre med en ‘præmie’ i traditionel forstand. Så selvom ordet forsikringspræmie måske antyder, at begrebet dækker over en form for indtægt, er det altså lige omvendt. Forsikringspræmien er en udgift, du betaler til dit forsikringsselskab i bytte for, at forsikringsselskabet påtager sig risikoen at forsikre dig. 

Når du indgår en forsikringsaftale, er der nemlig to parter, der forpligter sig til aftalen.

Som forsikringstager forpligter du dig til at betale et vist beløb - forsikringspræmien - til forsikringsselskabet. Der er tale om et årligt beløb, der kan opdeles i flere rater; som regel enten på måned- eller kvartalbasis.

Forsikringsselskabet er på den anden side forpligtet til at betale erstatning for tab eller dække skader på det, du har forsikret.
 

Du kan tænke på din forsikringspræmie som din adgangsbillet til en form for fællesskab, hvor alle kunder betaler et mindre beløb til den samme kasse mod at være dækket ved skader eller ulykker. Sker der en ulykke eller et uheld, får du økonomisk hjælp fra kassen, også selv om den forsikringspræmie du har betalt, ikke står mål med det, du skal have i erstatning. 

På den måde hjælper alle den enkelte, og den enkelte hjælper alle.

Hvorfor hedder det ‘forsikringspræmie'?

Hvorfor hedder det egentlig ‘forsikringspræmie’, når nu begrebet dækker over en udgift, snarere end en indtægt, hvilket ‘præmie’ ellers kan indikere? Jo, nu skal du høre.

Som flere andre danske ord har termen 'præmie' sin rod i det latinske sprog. En del latinske termer, særligt de finansielle termer, blev udsat for en fordanskning under renæssancen. Det var således også, hvad der skete med det latinske udtryk praemium, som oversat til dansk betyder 'belønning' eller ‘præmie’

Derfor hedder det i dag en forsikringspræmie som en reference til, at du får adgang til en form for 'forsikrings-belønning' fra selskabet - nemlig det beløb, som du er berettiget til efter at have betalt en et beløb til forsikringsselskabet.

Hvordan bestemmes størrelsen på din forsikringspræmie?

Hvor meget du betaler for din forsikring, altså hvor stor din forsikringspræmie er, afhænger af flere faktorer:

  • Hvad du ønsker forsikret: Det er for eksempel dyrere at forsikre et hus end en campingvogn.

  • Hvilken dækning du ønsker: Skal det være en udvidet forsikring, så din husforsikring for eksempel også dækker udvidet vandskade?

  • Din selvrisiko: Jo højere selvrisiko, jo mindre betaler du i forsikringspræmie.

  • Dine individuelle betingelser: Nogle forsikringer er dyrere eller billigere afhængig af, hvorvidt du eksempelvis har haft en skade anmeldt tidligere - eller har anmeldt mange skader inden for de seneste år. Præmien kan i visse tilfælde også variere afhængigt af din alder. Det er for eksempel dyrere at tegne en bilforsikring som 18-årig bilejer end som 50-årig.

  • Risiko: Igen er en husforsikring et godt eksempel. Hvis du fx vælger at installere en godkendt boligalarm, kan du få din husforsikring til reduceret pris.

Der er også andre faktorer, der spiller ind på størrelse af din forsikringspræmie. 

Eksempelvis kan du ofte mindske din forsikringspræmie ved at have flere af dine forsikringer hos samme forsikringsselskab. De fleste forsikringsselskaber har nemlig en form for samlerabat, hvor din forsikringspræmie bliver mindre, jo flere forsikringer du har hos dem. 

Din forsikringspræmie kan også påvirkes af, hvor ofte du betaler din præmie. For forsikringsselskaberne er det nemlig forbundet med mere administration - og dermed udgifter - at håndtere betalingerne af forsikringspræmier. Så jo færre betalinger de skal håndtere, jo billigere er det for dem. Derfor vil du hos mange forsikringsselskaber opleve, at din forsikringspræmie er en smule mindre, hvis du betaler på kvartal- eller årsbasis frem for hver enkelt måned. 

Tilbagebetaling af forsikringspræmie

Hvis du vælger at opsige eller flytte en forsikringsaftale midt i den periode, du har betalt for, kan du få refunderet det, du har betalt i forsikringspræmier - eller dele af det. I fagtermer kaldes tilbagebetaling af forsikringspræmie for ‘ristorno’.

Hvor mange penge forsikringsselskabet betaler tilbage, afhænger nemlig af, hvilken form for betalingsordning du har på din forsikring. Har du betalt for hele året, får du tilbagebetalt tilsvarende for de resterende måneder af forsikringen.

Har du derimod delt din forsikringspræmie op i rater, fx et månedligt beløb, får du naturligvis ikke udbetalt noget resten af ​​året, da du ikke har betalt for det endnu.

Opsigelsesfristen for forsikring er ofte 30 dage efter, at du har givet meddelelse om opsigelse af aftalen. Det er stadig muligt at flytte forsikringer hele året, men hvis din forsikring har en bindingstid på for eksempel et år, kan det koste et gebyr at opsige forsikringen, inden året er gået. 

Læs mere om betingelserne for at skifte eller opsige forsikring i artiklen: Skift forsikring - så nemt er det

Hvornår skal du forsikre dig?

Der er nogle forsikringer, som du bør have. Det er ganske enkelt med den begrundelse, at er du ikke forsikret, så risikerer du store økonomiske vanskeligheder, hvis uheldet er ude. 

Det kan eksempelvis være, hvis du ikke har forsikret dit hus, og det går til ved en brand. I så fald hænger du selv på alle udgifterne. Eller hvis du ikke har tegnet en ulykkesforsikring og dermed ikke er sikret særlig godt økonomisk ved tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis du vil læse mere om, hvilke forsikringer du bør have, har vi lavet en guide her.

Sammenlign forsikringer og få en lavere forsikringspræmie

Er du på jagt efter en lavere forsikringspræmie, er det altid en god idé at sammenligne de forskellige forsikringsselskaber, og hvad de tilbyder. 

Forsikringspræmierne ændrer sig nemlig hele tiden - og der kan ofte være mange penge at spare, hvis det er et stykke tid siden, at du sidst har kigget dine forsikringer efter i sømmene. Husk, at selskaberne konkurrerer om dig som kunde, så det er absolut godt givet ud at få tilbud fra flere og måske endda 'spille dem lidt ud' mellem hinanden.

Det vigtigste er selvfølgelig altid, at du har forsikringer, som passer til netop dine ønsker og behov, men ofte kan der altså være gode penge at spare ved at lave lidt research på emnet.

Hos TjenesteTorvet kan vi tilbyde at lave lidt af den research for dig. Gennem vores formular kan du hurtigt og enkelt komme i kontakt med flere forsikringsselskaber, som alle ved, at de skal konkurrere om at give dig det bedste tilbud.

At forsikringsselskaberne ved, at de er i indbyrdes konkurrence om at vinde din gunst, betyder oftest, at du kan få et rigtig fint tilbud og formentlig også en lavere forsikringspræmie end ellers.

Indhent gratis tilbud på forsikringer lige her

Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.