Forsikring
3 min læsetid
Sidst opdateret: 02 oktober 2023

Hvem og hvad dækker en indboforsikring?

Indboforsikringen bør være en grundsten i enhver husstand, og for mange er den en uundværlig del af et trygt liv.
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

En indboforsikring sikrer dig nemlig mod skader på indbo som følge af tyveri, brand samt vejr- eller vandskade.

Er din bolig eksempelvis udsat for indbrud, kan det hurtigt blive en dyr omgang for dig, hvis du ikke har en indboforsikring. I så fald vil du ingen erstatning få, og hvis du ønsker at erstatte de stjålne genstande, er det fra egen lomme.

Derfor er indboforsikringen en forsikring, som mange prioriterer at have, da den giver en god tryghed i hverdagen. Læs med her og bliv klogere på, præcist hvad en indboforsikring er samt hvem og hvad den dækker.

Hvad er en indboforsikring?

Indboforsikringen sikrer indboet i din bolig mod tyveri, hærværk, brand samt vejr- og vandskader. Ved indbo forstås husstandens ejendele, og som tommelfingerregel kan det forklares med at være ting som ville falde ud, hvis dit hjem blev vendt på hovedet.

Det er altså fjernsyn, højtalere, møbler, kunst osv. Der er dog også nogle fastmonterede ting - hårde hvidevare f.eks. - som også dækkes af indboforsikringen.

Genstande kan dog også godt være dækket af din indboforsikring, selvom de ikke står indenfor. Eksempelvis er cykler også dækket under en indboforsikring. Samtidig dækker indboforsikringen ikke kun genstandene, mens de er i hjemmet. Den dækker også, når du tager på ferie. Så hvis din mobil bliver stjålet på ferien, vil din indboforsikring stadig dække.

Indboforsikringer har også en ansvarsforsikring inkluderet. Den dækker, hvis du kommer til at påføre skade på en anden person eller dennes ejendele.

Få uforpligtende tilbud på indboforsikring her

Hvad dækker en indboforsikring?

En ganske almindelig indboforsikring dækker helt grundlæggende to ting:

  1. Dit indbo

  2. Dit erstatningsansvar

Udover disse to elementer dækker indboforsikringer dog også i forbindelse med retshjælp, identitetstyveri, krisehjælp og mistet bagage.

Dit indbo

Som nævnt tidligere defineres indbo som værende ejendele, der findes fast i dit hjem. Det er ikke selve boligen, der er forsikret - dette kaldes en husforsikring - men altså dine forskellige ejendele i boligen.

Det kan f.eks. være:

  • Elektronik

  • Tøj

  • Møbler

  • Kunst

  • Smykker

  • Penge

  • Cykler

Dit indbo er både forsikret, når det befinder sig boligen, samt når du midlertidigt tager det med dig udenfor din bopæl. 

Det er vigtigt at huske på, at en indboforsikring i udgangspunktet ikke dækker, hvis du selv ødelægger ejendele i din bolig. I så fald vil du skulle tilvælge ‘pludselig skade’ til din indboforsikring.

Dit erstatningsansvar

Som nævnt indgår der også en ansvarsforsikring i indboforsikringer. Det betyder, at der er taget hånd om dit erstatningsansvar, hvis du kommer til at forvolde skader på andre personer eller deres ejendele.

Det kan f.eks. være, hvis du ved et uheld ødelægger din mosters iPad eller lign. Indboforsikringen dækker selvfølgelig ikke, hvis skaden er forvoldt med vilje.

Hvem er dækket af en indboforsikring?

Udover dig selv er alle andre personer i husstanden i udgangspunktet også dækket af indboforsikringen. Det dækker bl.a. over: 

  • Personer du er gift eller lever i fast forhold med

  • Hjemmeboende børn

  • Delebørn når de er på din adresse

  • Ægtefælle eller fast partner der bor på plejehjem eller i beskyttet bolig

Der er dog ingen regel uden undtagelser. F.eks. er eventuelle lejere i din bolig ikke dækket af din indboforsikring. 

Bor man sammen med én enkelt roommate, dækker forsikringen dog jer begge, da det er at betragte som fast parforhold, også selvom man ikke i et reelt parforhold.

Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Thomas Lundsgaard
Thomas Lundsgaard
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her.