Forsikring
7 min læsetid
Sidst opdateret: 24 januar 2024

Hvilke forsikringer bør du have?

Vi gennemgår her de mest almindelige forsikringer, så du er bedre rustet til at vurdere, hvilke der er nødvendige for dig. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt, hvis du sparer på forsikringerne.
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her

Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvilke forsikringer du skal have. Vi er alle i forskellige livssituationer, ejer forskellige ting og har forskellige behov. Alligevel er der en række forsikringer, som er vigtige at have for de langt de fleste.  

En forsikring er en af ​​de bedste investeringer, du kan foretage dig.  Den er nemlig afgørende for, at du ikke pludselig står i en meget uheldig og økonomisk presset situation. Men hvilke forsikringer skal du vælge?

Der er selvfølgelig først og fremmest den lovpligtige ansvarsforsikring, som gælder for dig med egen bil eller hund. Men du bør også kigge ud over, hvad loven påbyder dig. Du kan nemlig i sidste ende spare mange penge, hvis du har de rigtige forsikringer. Når du har valgt, hvilke typer af forsikringer, du har brug for, skal du tjekke, at din forsikring dækker det, den skal.

Her er det vigtigt at være opmærksom på dækning, selvrisiko og øvrige vilkår i policen – det nytter ikke noget at have en forsikring, hvis den ikke holder hånden under dig, når det virkelig gælder. Det er hverken fordelagtigt (eller billigt i sidste ende), hvis du underforsikrer eller overforsikrer dig. 

Forsikringer du bør have

Ulykkesforsikring

Hvis du kommer pludseligt til skade, er det en stor økonomisk fordel og tryghed at have tegnet en ulykkesforsikring. Du kan få dækket dine udgifter til tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor – eller du kan få en kontant udbetaling fra dit forsikringsselskab, hvis du får konstateret varige mén på mindst fem procent. 

En ulykkesforsikring er en af de billigere forsikringer, du kan få – og det kan blive dyrt, hvis du ikke har tegnet den i tide, og mister evnen til at varetage dit arbejde.

skadet med ben i gips kigger ud
Hvis du får varige mén i tilfælde af en ulykke, er det godt at være dækket ind af en forsikring. 

Indboforsikring

En indboforsikring dækker indbo og løsøre i din bolig, altså ting som møbler, tøj og andre ejendele. Flere undersøgelser viser, at en del unge glemmer at tegne en indboforsikring – eller vælger at spare den væk.

Det er dog en af de forsikringer, som du bør have. Selv om du måske ikke synes, at du har så meget af værdi i dit hjem, så løber det hurtigt op, hvis du mister dit tøj og dine møbler i en brand, eller de bliver stjålet. 

Husforsikring

Hvis du har hus eller overvejer at købe et, har du med høj sandsynlighed allerede stiftet bekendtskab med en husforsikring. Og har du haft brug for den op indtil nu, ved du også, hvor vigtig den er. En bolig er nemlig for de fleste en af livets største investeringer.

Det kan blive meget dyrt, og for de fleste økonomisk umuligt at erstatte skaderne, hvis dit hus for eksempel er udsat for en omfattende vandskade, eller hvis det brænder ned. 

Bor du i lejlighed eller i boligforening, er du til gengæld normalt dækket ind under deres fællesforsikring (mens du dog stadig skal huske din indboforsikring).

Ganske som med andre forsikringer, kan du selv vælge, om du vil have en udvidet forsikring, og hvor høj selvrisiko, du ønsker.

elkontakt brænder husforsikring
Hvis uheldet er ude, og der sker en skade på dit hus, er det rart at vide, at det økonomiske er på plads.

Ejerskifteforsikring

Skal du købe eller sælge et hus, er der mange udgifter, som du skal tage hånd om. Og nogle tænker måske, at det ikke er det allervigtigste at bruge penge på en ejerskifteforsikring. Lige indtil de får brug for den.

Du løber nemlig en stor risiko som både køber og sælger, hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, og der viser sig at være uforudsete fejl eller mangler i boligen. Forsikringen dækker for eksempel, hvis der er mangler og fejl, som du ikke er blevet gjort opmærksom på i tilstandsrapporten.

Der er meget stor forskel på priserne for en ejerskifteforsikring, fra 18000 kr og op til 65.000 kroner. Den dyreste behøver ikke at være den bedste - men vær forsigtig med den billigste og overvej at bruge lidt ekstra på en udvidet dækning med en varighed på 10 år. 

Forsikring af sommerhusforsikring/fritidshus

Er du en af de heldige, der har et sommerhus stående et sted i landet, så bør du, som det gælder for husejere, ikke spare forsikring væk.

Mange sommerhuse står uden opsyn store dele af året, og så giver det ekstra tryghed at vide, at du er forsikret, hvis uheldet er ude. Både når det gælder forsikring af hus og af sommerhus, vil du ofte kunne få en rabat, hvis du har installeret en boligalarm.

Dyreforsikring

En dyreforsikring virker måske som en luksus, du som kæledyrsejer ikke behøver at spendere penge på. Men som bekendt er dyr ikke dækket ind under den offentlige sygesikring, og det kan hurtigt løbe op i titusindvis af kroner, hvis dit dyr kommer til skade eller skal opereres.

En dyreforsikring hører derfor ind under de forsikringer, som du bør have, hvis du altså er kæledyrsejer, og ikke vil stå i en situation, hvor du måske er nødt til at sige farvel til dit dyr, fordi du står over for en regning på titusindvis af kroner.

Hund til dyrlæge
Det giver en stor tryghed som dyreejer at have en ulykkes-og sygeforsikring for dit kæledyr.

Lovpligtige forsikringer

Der er selvfølgelig også nogle forsikringer, som du ikke kommer uden om. Har du en bil, skal du have en lovpligtig ansvarsforsikring.

Det samme gælder, hvis du har en hund. Her er der også et lovkrav om ansvarforsikring. 

Hvilke forsikringer skal man have - en opsummering

En tommelfingerregel er, at du skal forsikre det, du ikke har råd til at miste eller selv dække ind. Lad os her opsummere, hvilke der er de vigtigste:

  • Ulykkesforsikring: Giver dig økonomisk tryghed, hvis du er ude for en ulykke eller får varige mén.
  • Husforsikring: Er absolut nødvendig for dig , hvis  du har en bolig, der ikke er dækket af en ejerlejligheds- eller boligforenings forsikring.
  • Indboforsikring: Så du ved, at du får dækket dine ejendele, hvis uheldet er ude, og du har indbrud eller for eksempel brandskade.
  • Dyreforsikring: Hører du til dyrejerne, så bør du kraftigt overveje at tegne en ulykke- og sygesikring. En operation kan nemt løbe op i mange tusind kroner, og det er skrækscenariet for de fleste kæledyrsejere at skulle vælge aflivning, fordi de ikke har råd til at betale dyrlægeregningen.

Tjek, at du ikke er dobbeltforsikret

En del danskere er lidt usikre på, hvilke forsikringer de har. Og det betyder, at de er i fare for at være dobbeltforsikret. Det er både dyrt og unødvendigt. 

Tjek følgende:

  • Er der en indboforsikring inkluderet i dit fagforeningskontinent, hvis du har et sådan?
  • Er du forsikret gennem din arbejdsplads? For eksempel ulykkesforsikring eller sundhedsforsikring?
  • Nogle indboforsikringer dækker også rejseforsikring - gælder det mon din.
  • Har du samme folkeregistreradresse som dine forældre? Så er du muligvis dækket ind under deres indboforsikring. 

Spar penge på at samle forsikringer

Du kan ofte få rabat, hvis du har flere forsikringer hos ét og samme selskab. Det gælder for de fleste aktører på markedet, som giver op til 20 % rabat, afhængigt af selskabet, og hvor mange forsikringer du har samlet.

I nogle tilfælde kan det dog betale sig at have forskellige forsikringer i forskellige selskaber. Det er et regnestykke, du skal gøre op, efter at du har indhentet dine forsikringstilbud.

Få gode tilbud på dine forsikringer

Nu ved du lidt mere om, hvilke forsikringer, du gør klogt i at tegne - og så er der kun tilbage at gå igang med at se på markedets vilkår og priser.

Der er mange selskaber, der gerne vil have dig som kunde, og det kan være noget af en jungle at indhente tilbud. Der findes nemlig en lang række af forsikringsselskaber i Danmark.

Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at gøre processen lidt nemmere og mindre tidskrævende. Udfyld formularen her på siden, og så modtager du tilbud fra op til tre forsikringsselskaber, som konkurrerer om at få dig som kunde. 

Vores sammenligningstjeneste er naturligvis gratis og uforpligtende.

Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her

Viktor West Andersen
Viktor West Andersen
Viktor West er Head of Content hos Tjenestetorvet. Han har i flere år arbejdet med SEO og tekstforfatning og hjælper i sin fritid også mindre virksomheder med at øge kvaliteten af deres indhold. Han skriver hovedsageligt om energioptimering og personlig økonomi og har oparbejdet sig meget viden inden for disse felter. Tidligere har Viktor siddet som Account Manager her hos Tjenestetorvet, hvor han i dialog med vores leverandører blev klogere på markedet omkring energioptimering og privatøkonomi.
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her

Få flere tilbud uforpligtende og gratis

  • Beskriv dit behov
    Beskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
  • Få tilbud fra flere selskaber
    Jo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
  • Vælg det bedste tilbud
    Vælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris
Forsikring
Kan du få en billigere forsikring? Tjek det lige her