100 % uforpligtende og omkostningsfrit for dig

Få tilbud på husforsikring

KUN ANERKENDTE SELSKABER

  • De forsikringer, du bør have

    Hvis der opstår en ulykke, er der nogle forsikringer, som du ikke har råd til at undvære, da det kan have store økonomiske konsekvenser. Husforsikring, indboforsikring og bilforsikring er forsikringer, du bør prioritere, mens ansvarsforsikringen på en bil er påkrævet ved lov. Vi råder dig også til at se nærmere på fordelene ved en ulykkesforsikring og en rejseforsikring.

  • Sådan får du billigere forsikring:

    Forsikring kan hurtigt blive dyrt, men det er en tryghed, du skal have råd til. Men når det er sagt, er der nogle tricks, du bør overveje for at få endnu billigere forsikring. Der er selvrisiko, samlerrabatter og tjekke priser på flere selskaber. Hvis du har råd til det, vil du måske have en højere selvrisiko. Derefter vil forsikringspræmien også blive lavere. Tjek, om du kan få samlerabat ved at samle alle dine forsikringspolicer på ét sted. Sidst men ikke mindst, brug en sammenligningstjeneste for at lade forsikringsselskaberne konkurrere om dig.

Tilbagemelding fra brugere
  • en super nem måde at hente tilbud! de fleste ringede inden for 2 dage, så alt ialt en rigtig god side. vender klart tilbage igen.

    Patrick Andersen/Stevns
  • God og nem måde at danne sig et overblik over ens muligheder når man skal tegne forsikringer

    Jesper Larsen/København
  • god service

    Sarah Olsen/Næstved

Find den bedste og billigste husforsikring

En god husforsikring er super vigtig at have styr på som boligejer. For hvis du er så uheldig at opleve eksempelvis brand- eller vandskader, er det ikke kun omfanget af skader, der kan være stort - det vil regningen på udbedringerne også være. Derfor er det vigtigt at være godt sikret med en god og gerne billig husforsikring.

Dit hus er nok en af de største investeringer, du foretager i dit liv. Derfor er det også vigtigt at forsikre det ordentligt mod begivenheder som brand, stormskader og vandskader. Og det behøver ikke at være så dyrt, som du måske forestiller dig. Derimod kan det være en stor risiko at vælge en husforsikring fra, da skader på huset hurtigt kan løbe op i mange tusinde kroner.

Når du skal finde den bedste og billigste husforsikring, er første trin at klarlægge dine egne behov. Vil du have en standard husforsikring, eller vil du også have tilvalg, som eksempelvis udvidet vandskade eller dækning af råd-skade?

Når du har klarlagt dit behov, er det næste skridt at undersøge markedet. Der er nemlig stor forskel på priserne i de forskellige forsikringsselskaber, uden det nødvendigvis har noget at gøre med kvaliteten af din husforsikring. Den bedste husforsikring er ikke nødvendigvis den billigste. Men du bør altid gør dit til at finde den billigste variant af netop den husforsikring, som du søger.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du finder den bedste og mest pålidelige husforsikring til dine behov. Find også ud af, hvad du skal være særligt opmærksom på, før du vælger din husforsikring. 

Hvad er en husforsikring?

En husforsikring er din beskyttelse mod pludseligt opståede skader på din bolig. Det dækker ikke indbo eller løsøre, det vil sige ting, der ikke er permanent installeret i hjemmet. Her træder din indboforsikring i kraft.

Læs mere om indboforsikring her

Præcist hvad din husforsikring indeholder og dækker, varierer en smule fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Derfor skal du altid læse vilkårene grundigt igennem, når du sammenligner tilbud på husforsikring. Typisk vil eksempelvis vand- og stormskader, hærværk og brandskader være inkluderet i din husforsikring.

Husforsikringen dækker som nævnt kun pludseligt opståede skader. Det vil altså sige, at hvis skaden kommer som følge af mislighold, vil husforsikringen ikke dække.

Hvad dækker en husforsikring?

Din husforsikring dækker ikke kun dit hus. Det er en kombineret forsikring, der også dækker andre bygninger på din grund. Det kan være en carport, udestue, udhus, flagstang, antenner, et nedgravet svømmebassin og lignende.

Ofte vil en husforsikring også dække faste installationer som hårde hvidevarer, vand- og varmeinstallationer, glas og kummer, ligesom glaskeramiske kogeplader også er dækket ind.

Det er ikke ualmindeligt at opdele boligforsikring i to dækningsniveauer: en grundlæggende basis eller standarddækning og en udvidet dækning. Det er almindeligt, at en udvidet husforsikring ofte har navne som "husforsikring plus" eller "husforsikring ekstra".

En basis hus- og grundejerforsikring dækker brand, vand- og naturskader samt anden pludselig skade, for eksempel som følge af indbrud. Den vil også dække skader på elektriske installationer. Du kan finde følgende typiske forsikringer:

Dette dækker en husforsikring typisk:

  • Brandskader

  • Hærværk og tyveri (ikke de stjålne ejendele, men de skader der eventuelt er forvoldt på din bolig)

  • Skybrud

  • Skader fra dyr

  • Stormskader

  • Tøbrud

  • Vandskader

  • Svampeskader

Det er hvad, der typisk er inkluderet i en husforsikring. Det er dog forskelligt fra selskab til selskab, så tjek altid, om ovenstående indgår, eller om de evt. skal tilkøbes som udvidelse af din husforsikring.

Hvad dækker en husforsikring ikke?

Hvis der er skader på dit hus, som skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller lignende, vil selv den bedste husforsikring som oftest ikke dække. Hvis dit hus slår revner på grund af en fejl i husets konstruktion, er du altså ikke dækket ind.

Her er det dog vigtigt at understrege, at det gælder skader, som du som forsikringstager har haft kendskab til eller burde have haft kendskab til. Derfor er det altid en god idé at gennemgå husets tilstand grundigt, når man skal tegne forsikringer.

Det kan også være en idé at rådføre sig med forsikringsselskabet for at finde ud af, hvilke behov du har. Dette kan være specielt relevant, hvis du ejer en ældre bolig, som er mere modtagelig for skader.

Husforsikringen dækker typisk ikke:

  • Tæring af synlige vandrør og varmerør. Det anses nemlig som manglende vedligeholdelse. Hvis der er tale om en pludselig udstrømning fra et vandrør, dækker forsikringen dog, også selvom det er tæret. Men dryp og udsivning fra synlige rør dækkes ikke.

  • Punkterede termoruder og skimmelsvamp.

  • Skader fra mere voldsomme begivenheder som jordskælv og stormflod eller stigende vandstand fra floder og søer.

  • Sætningsskader.

Forskellige husforsikring til forskellige boligtyper

Uanset hvilken type hus du har, vil du kunne finde en husforsikring, der passer til dine behov. Ejer du flere huse, skal de hver især have en husforsikring for at være dækket.

Har du f.eks. enten et sommerhus eller et kolonihavehus, bør du også forsikre dette, selvom du ikke er der hele året rundt. Både sommerhuse og kolonihavehuse forsikres under såkaldte ‘fritidshusforsikring’.

Skal du have tilvalg til din husforsikring?

Det er altid en rigtig god ide at undersøge mulighederne for tilvalg til din husforsikring. Undlader du at få dækket skader på eksempelvis skjulte rør eller svampeangreb, kan det blive meget dyrt.

Her er en oversigt over en række typiske tilvalgsdækninger:

  • Dækning af utætheder i skjulte rør og dækning af stikledninger ind til huset. Det kan være kloakrør eller vandforsyninger. Det er vigtigt at undersøge, om tilvalget også dækker skjulte elkabler eller elvarmekabler. Især fordi det er sværere at vedligeholde og reparere dem, fordi man i dag gerne bygger rør og elektriske installationer ind i gulve og vægge.

  • Skader forårsaget af skadedyr som rotter og mus.

  • Udvidet vand. Det kan være regnvand, der trænger ind gennem et utæt tag.

  • Dækning af kosmetiske forskelle. Det kan for eksempel være udgifter forbundet med skader på fliser i badeværelset eller trægulvet i stuen.

  • Skader på særligt værdifulde eller kunstneriske udsmykninger af huset.

Der er også flere andre øvrige dækninger, som du bør undersøge grundigt hos de forskellige forsikringsselskaber. 

Hvad koster en husforsikring?

Hvad en husforsikring helt præcist koster, kan være svært at sige, og afhænger af en række faktorer. Afhængigt af disse faktorer, det valgte selskab og eventuelle tilvalg, vil prisen typisk være et sted mellem 2.000-7.000 kr. årligt.

Faktorerne, som priserne baseres på, er bl.a.:

  • Hvornår er huset bygget?

  • Hvor er det opvarmet?

  • Hvilken tagtype har det?

  • Hvilken type kælder er det?

  • Hvor stort er huset?

  • Hvor ligger huset?

Din valgte selvrisiko vil ligeledes have betydning for prisen. Jo højere selvrisiko, jo billigere bliver din husforsikring.

Forsikringsselskabet vil dog ikke vurdere forsikringsprisen ud fra værdien af dit hus. Dit hus vil nemlig som udgangspunkt være det, der hedder ‘nyværdiforsikret’.

Det betyder, at hvis der sker en skade, så vil du få dækket det beløb, det koster at genopføre huset eller genopbygge det beskadigede på samme byggemåde.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis huset ikke er vedligeholdt korrekt, eller hvis huset er gammelt og har skader efter naturlig slitage.

Sådan får du den billigste husforsikring

Hvis du synes, at du betaler for meget i husforsikring, har vi herunder samlet nogle tips til, hvordan du kan finde en billigere husforsikring.

  • Sammenlign flere tilbud på husforsikring

  • Se, om du kan få rabat gennem foreninger

  • Se, om du kan samle flere forsikringer samme sted

  • Følg op på dine forsikringer

  • Betal årligt frem for måneds- eller kvartalsvis

Indhent flere tilbud gennem TjenesteTorvet

Forsikringsselskaber vil gerne have dig som kunde, og det bør du udnytte til din fordel. Derfor er den vigtigste faktor i forhold til at finde en billig husforsikring således at være proaktiv. Du kan nemlig næsten med sikkerhed spare penge på din husforsikring, hvis du henter tilbud hos flere forskellige forsikringsselskaber.

Det kan dog være en tidsrøver selv at kontakte forsikringstjenesterne, og derfor tilbyder vi hos TjenesteTorvet at gøre noget af det hårde arbejde for dig gratis og uden forpligtelse.

Udfyld formularen her på siden, og så indhenter vi tilbud fra flere af forsikringsselskaberne på markedet, som herefter kontakter dig med deres tilbud på en billig husforsikring, der passer til dine behov. 

En ekstra fordel er, at selskaberne ved, at de konkurrerer om at få dig som kunde, så du kan forvente at få de bedste tilbud fra flere stærke aktører.

Tjek foreninger for tilbud

Mange foreninger har samarbejder på kryds og tværs, og derfor er det ikke utænkeligt, at man få en rabataftale på sin husforsikring gennem f.eks. ens fagforening.

Tjek mulighederne for ‘samlerabat’

En metode til at finde en billig husforsikring er at samle mange af sine forsikringer hos samme selskab. Mange forsikringsselskaber belønner denne slags loyalitet ved at give en form for ‘samlerabat’, hvor du kan få større rabatter, jo flere forsikringer du har hos det givne firma.

Følg op på husforsikringen årligt

Et andet ‘trick’, som kan spare dig for mange penge, er at tjekke din husforsikring jævnligt. Vilkår og priser ændrer sig konstant, og derfor kan det give rigtig god mening at få tjekket sine forsikringer igennem på årlig basis.

Det er ikke usandsynligt, at du kan skifte til et selskab, som kan give dig en bedre pris på det samme produkt. Eller at du kan bruge den hårde konkurrence til at få dit selskab til at give dig en bedre aftale på dine eksisterende husforsikring.

Betal én gang om året

Man skulle måske ikke tro det, men hvor ofte du betaler til din husforsikring har faktisk indflydelse på prisen. For at få en billig husforsikring kan det faktisk bedre betale sig at betale hele forsikringspræmien én gang årligt i stedet for at dele den ud i mere overskuelige bidder enten per måned eller kvartal.

Det skyldes, at hver betaling er forbundet med nogle administrationsomkostninger for forsikringsselskabet, hvorfor de ofte tilbyder en lille rabat, hvis man betaler én gang årligt.

Er den billigste husforsikring også den bedste husforsikring?

Billigst er ikke altid bedst, og prisen på din husforsikring bør ikke være den altoverskyggende faktor i dit valg. En husforsikring kan godt blive for billig, og det vigtigste er, at du er ordentlig dækket  forhold til dine behov.

Derfor anbefaler vi altid, at du klarlægger dine behov grundigt - og ud fra dem kan du så arbejde dig i retning af den billigste husforsikring, der lever op til disse behov.

Læs altid vilkårene grundigt igennem og overvej, hvor meget du har lyst til at betale i selvrisiko. Selvom en høj selvrisiko giver dig en lavere forsikringspræmie, bør den ikke være så høj, at den bliver en hindring for at bruge husforsikringen, når uheldet er ude.

Sammenlign tilbud på husforsikring gennem TjenesteTorvet og få en lavere pris

Hvis du spekulerer på, om du kan spare penge på at skifte forsikringsselskab og få en billigere husforsikring, kan du via TjenesteTorvets formularer modtage tilbud fra flere selskaber – helt gratis og uforpligtende. 

Det vil give dig et overblik over den dyreste og billigste husforsikring og også give et godt billede af de dækninger, som de enkelte forsikringsselskaber tilbyder.

Selv hvis du har en fornuftig husforsikring i forvejen, kan der være penge at spare ved at tjekke markedet igen. Det opdateres nemlig hele tiden i forhold til vilkår og priser.

Når du indhenter tilbud gennem os, ved forsikringsselskaberne at de er i indbyrdes konkurrence om at ‘vinde’ dig som kunde, hvorfor deres tilbud som regel er ekstra gode.

Vores sammenligningstjeneste er naturligvis gratis og uforpligtende.

Hvis du også vil undersøge, om du har den rette bilforsikringindboforsikring, motorcykelforsikring eller anden type forsikring, så inkludér også dem i din søgning. På den måde kan du se, om der er penge at spare ved at samle dine forsikringer samme sted.

Få tilbud på husforsikring
Sammenlign tilbud og få den bedste og billigste husforsikring. Du bestemmer selv, hvilken dækning du ønsker.