Opsigelse af forsikring - Så nemt er det at skifte
Du kan ofte spare penge ved at få kigget dine nuværende forsikringer efter i sømmene. De fleste vil nemlig opdage, at de ofte kan få en bedre aftale, hvis de sætter krav om en billigere præmie hos det selskab, som de allerede har forsikringer hos - Eller hvis de vælger at skifte til et andet forsikringsselskab.
Heldigvis er det som oftest både nemt og smertefrit at skifte sin nuværende aftale ud med et anden, og en eventuelt overskydende forsikringspræmie udbetales automatisk til dig. Skifter du selskab, behøver du desuden ikke selv bøvle med opsigelsen - det klarer det nye selskab for dig.
Hvis din forsikring opsiges, uden du tegner en ny, skal du dog selv stå for det. Her vil de fleste forsikringsselskaber bede dig anvende deres selvbetjeningssystem.
Kan man opsige sin forsikring uden gebyr?
Uanset hvor lang eller kort tid du har haft din forsikring, kan du altid opsige din forsikring med løbende måned + 30 dages varsel til den 1. i næste måned. Og du får selvfølgelig overskydende betaling retur, hvis du har betalt forud.
Afhængigt af dine vilkår i policen, kan det dog udløse et gebyr at opsige din forsikring.
Når du vil opsige din forsikring, skal du nemlig holde dig for øje, om du opsiger den med det, man kalder ‘kort varsel’ eller 'normal varsel'. For hvis du opsiger forsikringen inden din police udløber, så kan forsikringsselskabet opkræve et opsigelsesgebyr.
Størrelsen af gebyret afhænger af, hvor lang tid du har haft din forsikring.
Har du for eksempel aftalt en løbetid på et år på din police, kan du først opsige den gratis, når året er gået. Det er derfor vigtigt, at du, når du tegner en forsikring, er opmærksom på, hvor lang løbetid din police har.
Opsigelse af forsikring - De forskellige scenarier hos selskaberne
Scenarie a.
Du opsiger din forsikring på hovedforfaldsdatoen
Det er gratis at opsige din forsikring på årsdagen for, at den blev indgået.
Alm. Brand: Opsigelse af forsikringer gebyrfrit
Codan Forsikring: 70 kr.
Topdanmark: 75 kr.
Gjensidige: 55 kr.
Scenarie b.
Du opsiger din forsikring inden for det 1. år
Som eksempel kan du her se en oversigt over, hvad enkelte af forsikringsselskaberne kræver i supplerende gebyr, hvis du opsiger de nogle af de fleste forsikringer inden for det 1. år(også kaldet forkortet opsigelsesvarsel):
Forsikringstype | Alm. Brand af 1792 | Codan forsikring | Topdanmark | Gjensidige forsikring |
Autoulykkeforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | Ikke oplyst | 500 kr. |
Bilforsikring |
757,84 kr. |
799 kr. | 447 kr. | 500 kr. |
Bådforsikring |
757,84 kr. |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Campingvognsforsikring |
454,70 kr. |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Ellertforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | Ikke oplyst | 500 kr. |
Indboforsikring |
303,14 kr |
799 kr. | 447 kr. | 500 kr. |
Fritidshusforsikring |
606,27 kr |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Fritidslandbrugsforsikring |
606,27 kr |
799 kr. | 1.189 kr. | 500 kr. |
Hesteforsikring |
303,14 kr. |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Hundeforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | 222 kr. | 500 kr. |
Husforsikring |
606,27 kr |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Knallertforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | 447 kr. | 500 kr. |
Motorcykelforsikring |
757,84 kr. |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Privatansvarsforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | 447 kr. | 500 kr. |
Påhængsvognsforsikring |
151,57 kr. |
799 kr. | 744 kr. | 500 kr. |
Rejseforsikring |
303,14 kr. |
799 kr. | 431 - 1.185 kr. | 500 kr. |
Ulykkesforsikring |
303,14 kr. |
799 kr. | 447 kr. | 500 kr. |
Veterankøretøjsforsikring |
454,70 kr. |
799 kr. | Ikke oplyst | 500 kr. |
Kildehenvisninger | Kilde: Alm. Brand | Kilde: Codan | Kilde: TopDanmark | Kilde: Gjensidige |
Særbestemmelser for opsigelse af bygningsbrand- og bilforsikring
Afmelding af bygningsbrandforsikring er betinget af, at ejendommen er fri for pant, eller at en ny forsikringsudbyder påtager sig dækningen.
Bilforsikring har særlige regler: Bilens ansvarsforsikring ifølge lovgivningen, dikterer at ansvarsforsikringen er obligatorisk. Derfor kan du kun afmelde din nuværende bilforsikring, hvis du skifter forsikringen samtidig, skal du arrangerer at forsikringen overgår til et andet forsikringsselskab.
Når du skifter forsikringsselskab, vil det nye selskab automatisk underrette Motorregistret om ændringen i din bilforsikringsdækning.
Endvidere er det muligt at opsige din forsikring i forbindelse med bilskifte, hvor den tidligere bil bliver afmeldt eller solgt, altså hvor kunden skifter bil.
Scenarie c.
Du har haft din forsikring i mere end 1 år og opsiger den med en måneds varsel - uafhængigt af hovedforfaldsdatoen:
Her er tale om det, som forsikringsselskaberne kalder en hurtig opsigelse. De vil som oftest opkræve et administrationsgebyr på 50-75 kroner.
Scenarie d.
Du har haft din forsikring i mere end 1 år og opsiger den med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdatoen (fornyelsesdatoen):
Her vil du som udgangspunkt ikke skulle betale et gebyr for at skifte forsikring.
Scenarie e.
Du skifter forsikring senest 14 dage efter, at en skade er opgjort
Her vil du heller ikke - som hovedregel - skulle betale et gebyr.
Husk at: Hvis du ønsker at opsige dine forsikringer, er det de komplette vilkår og betingelser for forsikringen, der finder anvendelse.
Overskydende forsikringspræmie, når opsiger sin forsikring
Hvis du opsiger dine forsikringer inden hovedforfaldsdatoen på dine nuværende policer, skal du have penge retur. Det gælder naturligvis kun, hvis du ikke betaler månedligt. Har du betalt månedligt, vil du nemlig naturligvis ikke have penge til gode.
Når du skifter forsikring, vil de overskydende penge automatisk blive sendt retur fra dit gamle selskab. Husk dog altid lige at tjekke efter, om de er gået ind på kontoen.
Fortrydelsesret
Husk, at du altid har fortrydelsesret på en forsikring. Den er som oftest på 14 dage, men nogle forsikringsselskaber giver også en fortrydelsesret på op til 30 dage. Hvis du allerede har anmeldt en skade hos dit nye selskab, har du dog ikke krav på at kunne gøre en fortrydelsesret gældende.
Ikke alle forsikringer kan opsiges
Du skal også være opmærksom på, at ikke alle forsikringer kan opsiges, hvis der ikke er tegnet en ny hos et andet forsikringsselskab. Det gælder bl.a. nogle af de lovpligtige forsikringer, samt forsikringer der er bundet op på pant i ejendommen.
Forsikringer som i udgangspunktet ikke kan opsiges:
-
Den lovpligtige ansvarsforsikring for hund & hest
Det er lovpligtigt at have sin hest eller hun ansvarsforsikret, hvorfor den ikke kan opsiges, hvis den ikke overgår til et nyt forsikringsselskab, eller hvis dyret går bort.
-
Den lovpligtige ansvarsforsikring for bil
Da ansvarsforsikringen af din bil er lovpligtig, kan den kun opsiges, hvis den samtidig bliver overført til et nyt forsikringsselskab. Det nye forsikringsselskab du har skiftet til, vil automatisk sende besked til Motorregistret om, at din bil er forsikret i et nyt selskab. En opsigelse kan dog også ske i forbindelse med salg/skifte af bil, eller hvis den afmeldes.
-
Husforsikring & bygningsbrandforsikring (hvis det er lån i ejendommen)
En husforsikring eller bygningsbrandforsikring kan ikke opsiges, hvis der er lån i ejendommen, eller hvis forsikringen ikke overtages af et andet forsikringsselskab.
Læs mere om de forskellige forsikringstyper her
Kan det betale sig at skifte forsikring?
Det kan som hovedregel næsten altid betale sig at skifte forsikring - eller at tage fat i sit nuværende forsikringsselskab for at høre, om der findes en mere fordelagtig aftale end den, du har nu. Priserne og vilkårene skifter nemlig hele tiden, men det er dig, der skal sørge for, at din aftale følger med tiden og med priserne.
Overvejer du at skifte forsikring, kan du passende lad os hos Tjenestetorvet hjælpe med at indhente tilbud på din(e) nye forsikring(er). Når vi indhenter tilbud på dine vegne, ved forsikringsselskaberne, at de er i indbyrdes konkurrence om at ‘vinde’ dig som kunde, hvorfor de typisk kommer med ekstra gode tilbud.
Læs meget mere om forsikringer - og hvordan du finder de bedste og billige af slagsen.
Få flere tilbud uforpligtende og gratis
-
Beskriv dit behovBeskriv kort hvad du er ude efter ved brug af en enkel formular
-
Få tilbud fra flere selskaberJo flere selskaber du sammenligner, jo lettere er det at finde det bedste tilbud
-
Vælg det bedste tilbudVælg derefter løsningen som passer dig bedst, til lavest mulig pris